FoundHer Club

Et fællesskab med plads til dig

FoundHer Club er skabt som en pause fra præstation og tempo.

Et sted, hvor der er plads til at være til stede, mødes i øjenhøjde og tage del i et fællesskab, der føles rart at træde ind i.

Vi mødes til alt fra kreative workshops og bevægelse til rolige samtaler og hyggelige stunder – nogle gange med kaffe i hånden, andre gange med maling på fingrene, og altid med plads til grin, nærvær og gode møder.

Det er nemt at være med. Du kan komme alene eller sammen med en venind, og du behøver ikke kende nogen på forhånd. Her handler det ikke om titler eller præstation, men om at mødes, som man er.

Det uformelle er det vigtigste

FoundHer Club er et fællesskab, hvor det uformelle og det menneskelige er i centrum.

Her er der plads til både at lytte, dele og bare være med i sit eget tempo.

Alle events er skabt med omtanke. Vi kuraterer stemningen lige så meget som indholdet, fordi det ikke kun handler om, hvad vi laver, men hvordan vi gør det, og hvem vi gør det sammen med.

FoundHer Club er ikke en netværksklub, en terapigruppe eller et kursus, men et sted at mødes, dele og skabe nye forbindelser i roligt tempo.

Bag FoundHer Club

Bag FoundHer Club står Maria – med et ønske om at skabe et fællesskab, der føles åbent, nærværende og rart at være en del af.

Hun har selv erfaring med at være selvstændig og ved, hvor meget det betyder at have nogen at dele idéer, tanker og hverdagsøjeblikke med. Hun holder af gode samtaler, god kaffe og det at se relationer vokse, både for den enkelte og i fællesskab.

Mange synes, at det kan føles svært at tage initiativ, række ud eller finde nye veninder som voksen.

Det kan føles lidt akavet at indrømme som voksen, men det er faktisk helt normalt at savne flere relationer.

Ifølge undersøgelser føler hver tredje kvinde i 20’erne og 30’erne sig ensom fra tid til anden. Og selvom vi har adgang til hinanden 24/7 på sociale medier, er det sjældent der, de ægte forbindelser opstår.

FoundHer Club er for kvinder, der har lyst til at mødes, dele oplevelser og være en del af et fællesskab i bevægelse.

0 %

af danskerne savner fællesskaber og aktiviteter i hverdagen

Næsten hver tredje dansker savner fællesskab i deres dagligdag, og hele 67,7 % ønsker selv at bidrage til at skabe nye fællesskaber, ifølge Røde Kors i 2019.

Ritzau

0 %

af danske kvinder føler sig ensomme på trods af sociale medier

I 2021 rapporterede hele 34 % af kvinder i Danmark, at de følte sig ensomme. Det viser, at ensomhed ikke blot er et unikt problem, men faktisk rører hver tredje kvinde.

Danmark C TV

Vi gør det let at mødes med mennesker, du ikke kender endnu, men som måske bliver dem, du har lyst til at vende tilbage til.
Følg med
på Instagram